Skovparkens Børnehus
 

Forældrearbejdsdag

En gang årligt har vi forældrearbejdsdag og det har været en fredag i maj måned, da der har været arbejdsopgaver, som børnene kunne få glæde af over sommeren eksempelvis kridtavler til at tegne på, udekøkken og malet diverse hinkeruder plus vejstriber. Måske bestyrelsen laver bål til snobrødsbagning.

Forældrearbejdsdagen starter om eftermiddagen, hvor der er en tår kaffe med brød. Inden dagen har I skrevet Jer på en liste, hvor I har valgt, hvad I kan bidrage med. Det at arbejde sammen med hinanden er en god måde at lære hinanden at kende på og få snakket med andre forældre. Inden vi går hjem spiser vi aftensmad sammen, det er en god måde at afslutte dagen på.

Ved at I hjælper med diverse arbejdsopgaver, er vi fri for at bestille ex. en håndværker til at løse opgaven, er der flere ressourcer der kommer børnene til gode.

Når børnene kommer igen om mandagen, er de meget stolte af de ting, de har været med til at lave sammen med Jer.