Skovparkens Børnehus
 

Vores tre værdier.

Skovparkens Børnehus' kerneopgave: Alle børn skal opleve nærvær.

Alle børn skal opleve nærvær hver dag, nærvær i relationen mellem voksen/barn og barn/barn. Det er i samspillet med andre, at der er grobund for trivsel, udvikling og læring. For at sikre børnenes trivsel i børnehaven, skal den voksne have fokus på nærværet med forældre i afleverings- og afhentetiden, det kan være alt fra et nik til en længere snak.

I strukturerede aktiviteter i forskellige børne- og voksenfællesskaber i løbet af en dag, er der rig mulighed for at den voksne er nærværende i samspil med børn og børnene kan opleve nærvær i samspil med andre børn. Når børn oplever det gode nærvær i deres relationer, er det grobund for at kunne fordybe sig i en aktivitet eller en god leg.

I børnenes frie tid skal de voksne være, hvor børnene er, når de voksne er tæt på giver det mulighed for at guide og støtte børnene. Være tæt på kan defineres ved enten at gå foran, være ved siden af, være bagved eller deltage aktivt i børnenes frie leg.

Når børnene oplever nærvær og er i samspil med andre, er det en god forudsætning for læring eksempelvis sociale og personlige kompetencer. Det gode nærvær er kendetegnet ved, at voksne er tilstede i nuet, fremfor at have gang i mange ting på samme tid.

Nærværende voksne positionerer sig i forhold til hinanden via formelle aftaler og aftaler der laves over en dag. Nærværende voksne foretager mange prioriteringer over et længere tidsperspektiv eller nu og her prioriteringer i løbet af dagen.

Nærvær kan være et splitsekund, hvor den voksne og barnet har god kontakt - nærvær kan være over længere tid i leg/aktivitet.

Hvilke handlinger skal der til fra de voksne for at børn oplever nærvær:

* Børnene indgå i forskellige fællesskaber hvor forskellig betyder sammensætning af grupper med forskellige børn og voksne plus små og store fællesskaber

*Voksne være tilstede/nærværende sammen med børnene uden forstyrrelser

* Voksne prioriterer hvad der er vigtigt lige nu med børnene som udgangspunkt

* Voksne positionerer sig i forhold til hinanden - hvem er hvor og med hvilke børn

* Voksne placerer sig strategisk i forhold til, hvor børnene er

* Voksne deltager aktivt i strukturerede aktiviteter med børnene (rollemodel)

*Voksne deltager aktivt i børnenes frie tid eksempelvis ved at sætte lege i gang eller deltage i børnenes lege og univers

* Voksen være tæt på børnene for at kunne guide/støtte når det er nødvendigt

* Møde børn, forældre og kolleger positivt hver dag

* Voksne ser, hører og husker alle børn anerkendende

* Voksne giver knus og kram

Alle børn skal opleve anerkendelse.

 

I Skovparkens Børnehus definerer vi anerkendelse med, at alle børn skal vide at de er værdifulde som de mennesker de er.

 

Det er vigtigt fordi anerkendelse er med til børnenes identitetsdannelse og med til at styrke deres selvværd. For hver gang børnene oplever anerkendelse, vokser deres selvværd og det kan betyde, at børnene tør mere i deres dagligdag, bliver mere modige til at prøve nye ting.

 

Anerkendelse bidrager til at de voksne har fokus på barnets individuelle styrker, ressourcer og kvaliteter, som er lig med at det er i orden at være det menneske vi er. Det at bliver anerkendt af andre, betyder ikke at der altid skal siges ja, der er grænser for hvad der kan anerkendes.

 

Børnene skal opleve positivt kontakt fra andre børn, forældre og personale, fordi det er med til at styrke børnenes selvværd og børnenes tro på at de er ok, som de mennesker de er.

 

Når børn har et godt selvværd, har de lettere ved at indgå i institutionens aktiviteter og forskellige læringsmiljøer. Børnene har lettere ved at indgå i og danne relationer med andre mennesker.

 

Hvilke handlinger skal der til fra de voksne for at børn oplever sig anerkendt:

 

∙ Personalet skal anerkende forældre og deres forskelligheder – møde dem der hvor de er – omsorg gennem forældrene til børnene

∙ Vi skal tale på en anerkendende måde til og om andre – børn/børn imellem og voksen/voksen imellem

∙ Børnene skal møde positiv kontakt og guidning fra de voksne

∙ Vise børnene at de er ok ex. gige high-five, tommel op, se dem, dejligt du kommer i dag

∙ Vise børnene at de er ok som de er fremfor på deres handlinger

∙ Bruge små filmklip til at tale om egne handlinger, børn og pædagogik for at ændre på praksis

∙ Ændre sproglige tilgange til børnene ved at kommentere, benævne handlinger og følelser, spejle børnene, fremfor at stille for mange spørgsmål

∙ Give børnene handleanvisninger med jeg-sprog og Marte Meo vendinger for at minimere det adfærdsregulerende sprog ex. schyyyy, hold op, lad vær, skal, ikke, stop (ord ud af vores sprogbrug)

 

Alle børn skal opleve at være en del af et positivt fællesskab.

 

Alle børn skal hver dag i Skovparkens Børnehus opleve at have været en del af et positivt fællesskab enten med andre børn eller sammen med voksne. Et fællesskab er en samling af mennesker som bindes sammen af noget, de har til fælles og mennesker lærer gennem deltagelse i de fællesskaber, som vi selv er med til at danne.

 

Børns deltagelse i fællesskaber er vigtige, fordi det er her børnene har mulighed for at udvikle sig og få styrket deres selvværd. Det er i fællesskaber der sker læring og fællesskaber er båret af relationer barn/barn og barn/voksen imellem. Derfor er det godt, at børnene færdes i forskellige former for fællesskaber, det kan være det lille fællesskab to og to til det meget store fællesskab med hele institutionen. Det kan være et fællesskab børnene selv vælger til og det kan være et fællesskab de voksne har bestemt, børnene skal være en del af i et givet tidsrum.

 

Fællesskaber gavner børnenes trivsel og udvikling ved at de lærer at tro mere på sig selv og egne evner, det at opleve at vi kan bruges er en gevinst for en selv samt for andre. Børns deltagelse i fællesskaber er medvirkende til at styrke deres sociale kompetencer og personlige alsidige udvikling. Børnene lærer at invitere sig selv ind i et eksisterende fællesskab og åbne et eksisterende fællesskab for andre der gerne vil ind. Børnene lærer hvad turtagning er og får mulighed for at høre, at andre kan få en ide som kan være bedre end ens egen.

 

Via fællesskaber lærer børnene om egen og andres grænser, det er ok at sige ja og nej på en ordentlig måde og børnene lærer at acceptere at få et nej. Børnene lærer, at det er ok at trække sig fra fællesskabet. Det at få lov til at trække sig kan være med til at give det overskud, der skal til for igen at deltage i fællesskabet.

 

Hvilke handlinger skal der til fra de voksne for at børn kan opleve at være en del af et positivt fællesskab:

 

∙ De voksne skal rammesætte mulighed for små og store fællesskaber

∙ Have opmærksomhed på gode og dårlige børnefællesskaber og handle på det de ser

∙ Guide børnene til at være en del af et fællesskab samt rammesætte de gode fællesskaber for børnene

∙ Godt voksenfællesskab præget af samarbejde for at være rollemodel for børnene

∙ Voksne give tryghed og omsorg til børnene for at børnene kan indgå i fællesskaber

∙ Have øje for værdien af forskellige fællesskaber – børn kan forskellige ting i forskellige fællesskaber

∙ Give børnene plads og rum til at være med i fællesskaber i mindre og større grad

∙ Voksne indgå i børnefællesskaber for at kunne invitere børn ind i et fællesskab (vejledt deltagelse). Lege børnene ind i en leg eller fællesskab enten ved selv aktivt at gå med ind i legen eller starte en leg selv med et barn, som kan være inviterende for andre at komme med ind i.