Skovparkens Børnehus
 

En dag i børnehaven

Kl. 6.00 – 7.15

Børnehaven åbner og børnene afleveres ved morgenbordet i alrummet.

Der er mulighed for at børnene kan få morgenmad indtil kl. 7.30.

Kl. 7.15 – 9.30

Små aktiviteter og leg rundt omkring i huset. Vi modtager børn og kl. 9.30 er alle mødt.

For at have mulighed for at modtage børn og forældre på en ordentlig måde, og for at børnene har mulighed for at deltage i de planlagte aktiviteter, skal børnene være her senest kl. 9.00. ( Hvis ikke andet er aftalt )

Kl. 9.30 – ca. 11.15

Her foregår dagens planlagte aktiviteter.

Kl. 11.15

Vi spiser vores madpakke sammen i grupperne. Læser måske en historie og snakker. Efter madpakker er der stilletid for alle børn, hvor de slapper af med historie eller lignende.

Bagefter tager vi tøj på og går på legepladsen eller bliver puttet til en middagslur, hvis der er behov for det.

Kl. 12.00 – 13.30

Børnene er på legepladsen. De voksne er på skift på legepladsen eller holder en halv times pause. Grupperne skiftes til at holde middagsmøde.

Kl. 13.30 – 14.30

Børnene kommer ind fra legepladsen. Sovebørnene kommer op og der spises eftermiddagsmad.

Kl. 14.30 – 15.30

Vi laver forskellige ting og leger med kammeraterne. Huset er åbent, og børnene kan frit deltage i det, de har lyst til. Der snakkes med forældre og siges farvel.

Kl. 15.30 – 16.45/16.30

Vi samles i alrummet og der siges farvel til de sidste børn.

Børnehaven lukker:

Mandag til torsdag kl. 16.45 og fredag kl. 16.30